Askhøj - Brændekilde - Fyn |
![]() |
|
| Møllegyden
18 Brændekilde 5250 Odense SV post@densidstegaard.dk | ||
|
Bygninger Dagbog
|
Den gamle sulelade
Længen er opført i sulekonstruktion med lerklinet tavl. Suler er kraftige stolper, der står som søjler midt i bygningen. Sulerne bærer tagåsen, en kraftig bjælke, som ligger vandret i hele bygningens længde. Tagspærenes øverste ende hviler åsen og nederst på ydermuren. Konstruktionen går tilbage til oldtidens huse. Sulerne - som er af meget svært egetømmer - er efter dendrokronologiske undersøgelser daterede til 1599, bindbjælker til 1590. Skråstivere og stolper kan dateres til 1588, 1599 og 1607. En af dem har indhugget årstallet 1511.
Eksperter er i vildrede om længens alder. Fredningsmyndighederne antager at den er opført af genbrugsmaterialer i slutningen af 1700'årene. Andre mener, at længens tilspidsede grundform og dateringen af tømmeret fører den tilbage til starten af 1600-årene. Under alle omstændigheder er det sikkert, at den gamle bygning opført af bygningsdele fra Christian den Fjerdes tid, hvilket efterhånden kan anes....
Den gamle sulelade - set fra gaden
Parti fra suleladens yderside, vestsiden, som vender ud mod Møllegyden. Som det fremgår er tavlene opbygget af lerklinet fletværk af grene.
Og indefra........ Et kik ned gennem tagkonstruktionen og hvor det ses hvordan taget bæres af de lodrette suler, som er stivet af med skråstivere på de tværgående vægge.
Øverste del af en af de gamle suler, som derer fem af i bygningen.
..og nederste del af samme sule, set fra den anden side.
| |