Den sidste gård

Askhøj, Brændekilde på Fyn

Hesteomgangen

Hesteomgangen - nu huggehuset - ligger på bagsiden af den nyere sulelade.

På første sal i bygningen er der etableret korntørringsloft.

Hvorvidt man skal kalde bygningen en hesteomgang, et kværnhus eller et huggehus kommer helt an på, hvilken tidsalder vi taler om.

Oprindeligt var bygningen en hesteomgang d.v.s. en bygning hvor hesten gik rundt og rundt og rundt, for at trække en kværn, som malede kornet.

Senere blev hesten erstattet af en elektromotor, og kværnen af en mere moderne type.

Og da det ikke længere kunne betale sig at kværne kornet selv- nu foregik det nemlig oppe på møllen for enden af Møllegyden - fandt bygningen anvendelse som huggehus og opbevaring af brænde.

Askhøj!

Det ser slemt ud, men de gamle luger er intakte, og bygningen kan stadig reddes...